Sommerferien 2010 på Union Lido

Så har vi endnu engang været i Italien, som er vores foretrukne sommerferiecampingland og i år var vi på Union Lido, som stadig er på halvøen ved Venedig. Vi havde hørt så meget negativt om pladsen, så vores forventninger var ikke høje. Vi havde bestilt plads på noget de kaldte MV Collection. Dette var store 120m2 pladser med vand, afløb, satellit tv tilslutning samt fri trådløs Internet samt 1 gang fri adgang til Wellness og 1 gang fri massage i Wellnesset.

Vi følte lidt, at vi lå på strandvejen, da alle lige skulle forbi og se hvem og hvad det var der lå på disse pladser. Nå men det var så også hovedvejen til stranden og til Poolen og Wellness der lå oven på en restaurant, der lå lige ved siden af poolen, så der var meget trafik. Vores forventninger til pladsen blev dog gjort til skamme, da vi syntes, det er den bedste plads vi har været på og som den eneste af dem vi har prøvet, ønsker at komme tilbage til næste år. Nej det er nu ikke helt rigtigt, da vi gerne vil tilbage til Stella Maris, men der er pladserne desværre ikke så store og er nu lagt sammen med pladsen Enzo, så vi ved ikke hvordan den kører i dag.

Vi var blevet enige med vores rejsefæller, svoger og svigerinde, altså min kones lillebror og hans kone, Lars og Mai-Britt, som vi altid rejser med, at i år kører vi hver for sig, da der bliver for meget med, at nu skal vi ind og holde, nu skal de ind og holde, nu skal de tanke og nu skal vi tanke. De kan samtidig køre hurtigere end os, så hvorfor vente på os, når det går hurtigere uden.

Vi skulle af sted om morgen og de om eftermiddagen, troede vi, men de overraskede os ved, at vi på vej til færgen, kunne se en vogn der lignede deres og det var det. Men da vi kørte fra færgen, sagde vi farvel og vi ses på Union Lido. De har en 6 cyl. benzin trækker og vi har en 5 cyl. diesel. De kan køre langt over 100 km/t, uden at mærke campingvognen, medens at vi kører 90 – 100 km/t og skal passe meget på, samt sætte farten ned hvis der kommer en bus eller anden stor bil og overhaler os. Sidst på eftermiddagen ringede de os sagde, at nu kunne de ikke mere og ville gerne ind på en campingplads. De havde fundet en, som de mente vi skulle bruge. Jeg tastede den ind på TomTom og fandt ud af, at vi skulle køre ca. 100 km. tilbage, hvilket ville være tåbeligt. Vi var altså kommet foran dem, fordi vi kan nøjes med, at tanke 1 gang om dagen, hvor de skulle tanke flere og derfor var kommet bagud, ikke 100 km. men vi skulle længere frem, for at vende og så blev det tilsammen 100 km. Så meget for at kører stærkt. Nå men til næste år, går det nok anderledes, da de har proklameret, at de vil skifte bil og til en med diesel motor. ;o)

Vi mødtes så på en plads i Hof, så vi var da også kommet langt. Der var 713 km. tilbage til Union Lido og havde faktisk kørt mere en det den første dag, så Lars og Mai-Britt ville tage resten dagen efter. Jeg havde ikke lyst til at rakke sådan af sted, så jeg tog det stille og roligt, de kørte tidligt og vi kørte først ved 10 tiden om formiddagen. Efterhånden som vi kom nærmere og nærmere, troede vi godt, at vi kunne nå det, men et kvarter før vi kunne være der, manglede vi brændstof, og måtte finde en tank. Det endte med, at vi landede uden for Union Lido 5-10 min over 22 og kunne ikke komme ind, så vi fik en plads uden for, bag en indhegning og med strøm, som nr. 3 vogn. Denne overnatning har vi ikke betalt for, det var service. Lars og Mai-Britt var kommet ind, men kunne ikke få deres plads, da den var optaget. De lå på vores, øv, havde vi bare været lidt hurtigere, var vi kommet ind på vores egen plads, dagen før den var bestilt til.