 |
 |
|
 |
 |
Denne gang gik turen til Spanien. Vi havde en dejlig tur, med en masse oplevelser. Det var første gang turen gik til Spanien, men vi er alle enige om, at der behøver vi ikke at komme igen.
Vi var taget til Las Dunas, Sant Pere Pescador, Costa Brava. Den ligger ca. 130 km. nord for Barcelona og 2000 km. fra København.
I forhold til Italien, var pladsen meget dyr og ikke særlig stor. De største luksus komfort pladser var 100 m2 med vand og afløb samt 10 Amp. strøm og kostede 52,- € plus antal personer. På Jesolo International ved Venedig, kunne vi havde fået en 170 m2 med vand og afløb, strøm og satellit antennetilkobling og så skal man ikke engang bruge sin grund til parkering af sin bil, da der er nummereret p pladser til hver grund og havde haft 10,- € i overskud. Derudover har Jesolo International en masse tilbud der er inkluderet i prisen, såsom gokart, golf, indgang til vandland, sejlbådsleje og meget mere. Det eneste der var inkluderet i prisen på Las Dunas var støj, som ikke blev mindre, efterhånden som hollænderne begyndte at indtage pladsen. Derudover bruger man næsten 2000,- kr. i vejafgifter, samtidig med man bruger mere brændstof, da der er ca 500 km. længere til Las Dunas end til Jesolo International
Vi havde 2 overnatninger på turen, den første var her på Campingplatz SeePark Kirchheim den ligger 570 km fra hjemmet.1
Afgang fra SeePark
2. overnatning var i Frankrig. ***Camping les Bords de Loue.
N 47*01,0067’ E 5*28,5476’
Der var lidt rod i strømsystemet, nogle stik kunne man trække mere strøm end andre.
Der var fin plads til os på Camping les Bords de Loue, men det var en noget ujævn plads, med mange muldvarpeskud.
Camping les Bords de Loue
Svoger og svigerindes campingvogn på Camping les Bords de Loue1
Efter vi var kørt fra Camping les Bords de Loue og ikke langt fra den spanske grænse, røg vi ind i et forfærdeligt uvejr.
Vi kunne til sidst ikke se en dyt, hvorfor vi trak ind på en rasteplads.
Det er svært at se, men en motorcyklist har bakket sin MC ind på dametoilettet, man kan lige skimte den i vinduet.
Så er vi fremme på Las Dunas og her er vi lige inde for bommen. Bag det grønne bur, som indeholder 3 påfugle, ligger internet cafeen og til venstre ligger DOGTOR. Om hjørnet ligger Takeaway grillen samt butikken.
I græsset ved p pladsen, står der LAS DUNAS med gule blomster
Der opsættes vogn, som det forøvrigt var svært at få ind pga pladsmangel
Medens vi satte cv-erne op, brugte vi en tom plads til parkering. Læg mærke til skyerne, de gav en velkomst som sagde skrub tilbage hvor i kom fra. Sådan gik de første 3-4 dage. Vi forsøgte at få en plads i Italien, men dem vi hørte på, var optaget, så vi blev hvor vi var.
Her viser svoger Lars, hvordan man tømmer potte på en 4* plads. Lige på den anden side, står der andre campister og vasker op, samt personale der gør rent i en "dejlig" duft. :o(
Vi skulle også ud og sejle og den dag vi havde valgt, var fiskernes dag. De tager alle ud fra morgenstunden, ledet af en turbåd, sådan at fiskerne ikke ved hvor de skal hen. Når de kom hjem med fangsten, blev fiskene fileteret og lagt på gløderne, hvorefter de blev spist direkte og med en lille dram til
Her er båden vi skal ud med
Nederst på hver side af skroget, var der isat ruder, så man kunne se vandet farte forbi
Vi sejlede nord på langs kysten
Her er vi kommet til byen Roses
Stadig Roses
Lidt før vi var fremme ved den Franske grænse, standsede båden og der blev smidt krummer fra et flute brød ud og vi gik neden under og så så dette syn ud af ruderne i skroget
Hele vejen langs kysten var der store og små gyder, hvor folk solede sig eller badet fra kysten eller som her fra turbåden
Her er vi fremme ved den sidste by inden den franske grænse
På tilbagevejen sejlede vi ind i en af bygterne, hvor der så kunne bades fra båden.
Efter endt badetur, gik det direkte hjem, ud på det åbne hav med bølger ind fra siden og med en fart af ca. 20 knob, så det var noget af en rusketur vi fik der.
Vi skulle også en tur til Barcelona. Vi fik ikke set det halve af det vi ville se, da det var umuligt at få p pladser på gaden, sådan at vi kunne få min konse el kørestol ud, men vi kom da frem til den Olympiske By
Her er man ved at gøre klar til en Madonna koncert i den Olympiske By.
den Olympiske By
Den Olympiske By
Den Olympiske By
Den Olympiske By
Her er der en reklame for Madonna koncerten
Her ligger folk i kø, for at få billet til Madonna koncerten
På vej til PLAZA DE TOROS MONUMENTALE DI BARCELONA (Tyrefægterarenaen) kom vi også lige forbi et af Gaudis mesterværker, som der har været bygget på i 100 år og stadig ikke er færdig, kirken La Sagrada Familia
Selvom der har været bygget på i 100 år, ser det heller ikke færdig ud.
Der er nu også mange detaljer i byggeriet som gør det langsommeligt
Og så til tyrefægtning
Her ved datoen den 19. kan man se de 3 tyrefægters navne
Denne hest blev lige varmet op. Læg mærke til, at den har tørklæde for øjnene, her få den dog lov til at se ud af det ene øje, men når de er i arenaen, er begge øjne dækket.
Der var nu ikke mange tilskuer
En tyrefægtning omfatter normalt seks kampe, hvor tre matadorer dræber to tyre hver. Kampene afvikles sidst på eftermiddagen og indledes med et paseillo, hvor matadorerne og deres hjælpere marcherer ind i arenaen og hilser på præsidenten - en lokal øvrighedsperson, der sørger for, at reglerne overholdes. Hver kamp varer omkring 20 minutter og falder i tre faser.
Det er normalt, at den ene matador ikke er så øvet og der gætter jeg på, at det er ham her, det kan ses på stilen, som er mere klumset end Sebastians som er i rødt og guld og ikke at forveksle med ham der er i rød-lilla og guld.
Læg mærke til, hvordan Sebastian bare står rank og stilfuldt.
1
Sebastian gjorde så godt et stykke arbejde, at alle tilskuerne viftede med deres hvide lommetørklæder, som tegn til Præsidenten om, at man syntes han havde fortjent en anerkendelse bestående af et tyreøre.
Præsidenten gav ham to tyreøre.
Efter 17 dage, var det tid at pakke sammen og komme hjemover.
Vi skal bare forbi receptionen og ud gennem bommene, så er det slut med at dase, der skal lige køres 2000 km. før vi er hjemme.
Vi overnattede på de samme pladser på vejen hjem som på vejen ud. Ved et hvil på en resteplads, så vi 3 gamle Citroener, 2 sorte og en grøn, på vej hjem, de var også med samme færge som os.
Mere infoKan li'
| |
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|